Kraks Blå Bog er Danmarks mest kendte og citerede opslagsværk med pålidelig information om betydningsfulde danskere. Opslagsværket er udgivet årligt siden 1910.
I bogen optages betydende personer inden for dansk kunst, erhvervsliv, administration med mere. Reglen har hidtil været, at de optagne forblev i KBB resten af livet, men udgik efter en domfældelse. Det er i 2009 ændret, så en person kan udgå, hvis vedkommende bliver uinteressant, og en domfældt kan blive stående, såfremt personen stadig er interessant. Kraks Blå Bog udkom ikke under de sidste år af besættelsen (1943-45). Da den atter udkom i 1946, var en række personer slettet, fordi de var blevet dømt under retsopgøret.
Når en optagen person er død, mangler biografien i det følgende års udgave af KBB, og dødsdatoen kan findes i et efterfølgende register.
Ingen kan søge om at blive optaget i håndbogen, men det er den udvalgte selv, der bedes fremsende oplysningerne. Redaktionen er hemmelig, for at ingen skal kunne søge at påvirke redaktionens valg.

Mail (at) slaegtsbibliotek.dk
Åben: Mandage og torsdage efter aftale
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes