Bovrup-kartoteket er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der blev udgivet i bogform i tiden efter befrielsen.
Kartoteket var oprettet af partiføreren Frits Clausen, der boede i Bovrup – heraf navnet. I løbet af 1945 afskrev modstandsfolk kartoteket i bitterhed over, at tidligere medlemmer af nazistpartiet straffrit og ubemærket kunne genoptage deres plads i samfundslivet. Det førte til modstands-bevægelsens udgivelse i marts 1946.
Danskernes Historie Online har udarbejdet databasen på basis af udgivelsen i to bind fra "Forlaget af 1946". Den indeholder 22.792 personer, som vi har valideret i forhold til navn, fødselsdato m.v. Vi har gennem advokatundersøgelse godtgjort, at ingen lovgivning er overskredet, men personer publiceret i databasen skal have været afdøde i mindst 10 år. Vi har gjort et stort arbejde for at sikre dette.
Den nuværende database indeholder således oplysninger om 18.670 personer fra Bovrup-kartoteket.
Danskernes Historie Online har også digitaliseret bogen "Rettelser til Bovrup-bogen!". Man efterlyste i aviserne personer, der mente de uretmæssigt var optaget på Bovrup-listen. Brevene fra disse forholdsvis få personer er gengivet i bogen med deres forklaringer på, hvordan de endte som medlemmer af DNSAP. Bogen ses her.
(c) Danske Slægtsforskere har tilføjet værdi til databasen, bl.a. i form af korrektioner af navne og adresser samt tilføjelse af et stort antal fødselsdatoer. Derfor har Danske Slægtsforskere ophavsretten til databasen.
Bibliotek (at) slaegt.dk
Åben: Mandage og torsdage efter aftale
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes