Vejledning til fritekstsøgning:
Søgning med ét ord: Resultatet er alle kort, hvor ordet findes som et ord. Store og små bogstaver er uden betydning.
Brug af *: Sætter du * bagved det ord, du søger, bliver resultatet alle kort, hvor det søgte ord indgår som start i ordene (Hunde* vil finde fx Hundevad, Hundewad og Hundevadt).
Søgning efter flere ord: Hvis du anfører flere ord, vil alle kort blive fundet, hvor disse ord optræder, men ikke nødvendigvis i rækkefølge.
Præcis søgning efter flere ord: Hvis du sætter citationstegn omkring det anførte, vil resultatet være alle kort, hvor præcis dette optræder ("Jens Hansen" finder kun kort, hvor der står Jens Hansen).
Udelukkelse: Søger du efter flere ord og sætter minustegn for et af ordene, vil alle kort bliver udelukket, hvor dette ord optræder (Koldinghus -kirkeskib finder alle kort, hvor der står Koldinghus, men der står ikke kirkeskib på kortene).
Danskernes Historie Online og M/S Museet for Søfart har digitaliseret 237.000 kartotekskort fuld af dansk søfartshistorie. Kartoteket er et unikt redskab til information om danske skibe, søfolk, rederier og andre navne fra søfartens historie.
Kartoteket kaldes populært for ”Die Elisabeth”, idet det var den tyskfødte Elisabeth Henningsen, hustru til museumsdirektøren Henning Henningsen ved M/S Museet for Søfart, der fra ca. 1951 til 1981 som arkivassistent arbejdede på et fantastisk projekt.
Hun gik uoverskuelige mængder af arkivkasser, protokoller, journaler, havnepapirer og meget andet igennem. Hver gang hun stødte på navnet på et skib, et besætningsmedlem eller en reder, så skrev hun det ned på et kartotekskort, enten i hånden eller omhyggeligt på maskine, som regel med en henvisning til den originale kilde. De små kartotekskort samlede hun i skuffer, der kom i kartoteksskabe.
Dette omfattende opslagsværk er centralt i besvarelser af spørgsmål om dansk søfartshistorie. Det er som et kæmpe indeks til søfartshistorien.
Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.


Mail (at) slaegtsbibliotek.dk
Åben: Mandage og torsdage efter aftale
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes