Krige og konflikter

Litteratur fra Napoleonskrigene til 2. Verdenskrig


Skal Danmarks udenrigspolitik gennem århundreder karakteriseres med et enkelt ord, må det være neutralitet. Efter Svenskekrigene og frem til 1660 var Danmark ikke længere en stormagt, og de stærke magter var England, Frankrig og Rusland. Fra 1700-tallet gjorde Danmark derfor alt for at holde sig uden for de europæiske konflikter. Og det var en god strategi, der holdt længe. 


Men det var ikke altid nemt. Englænderne var ikke altid enige i, hvad Danmarks neutralitet betød, og under Napoleonskrigene støttede Danmark op om Frankrig i et desperat forsøg på at holde fast i Norge som en del af riget. Under De Slesvigske Krige var Danmark for en sjælden gangs skyld direkte involveret i konflikten, der både var en intern borgerkrig og en krig mod de tyske stater, der støttede holstenerne.

Under 1. Verdenskrig lykkedes det for Danmark at holde sig neutral, men krigen havde stor betydning for de sønderjyske mænd, der frem til 1920 var tyske undersåtter og som sådanne blev indkaldt til tysk tjeneste. Også under 2. Verdenskrig forsøgte Danmark at holde sig neutral, men det holdt kun til besættelsen af Danmark den 9. april 1940 – neutraliteten blev nu erstattet af en samarbejdspolitik med Tyskland. Den holdt til september 1943, hvorefter modsætningsforholdet til Tyskland blev større.


Her er noget af den litteratur, du finder online ved biblioteket: