Der er fra slægtsforskere stor interesse i at forstå, hvordan slægtens navne er opstået og nedarvet generation for generation. Principperne for særligt familiens efternavne (slægtsnavne) har ændret sig gennem århundreder, og det kan ofte være en udfordring at afgøre, hvor et slægtsnavn er kommet fra.
Slægtsforskernes Bibliotek har en række vejledninger, offentlige udgivelser og kilder til historien om danskernes navne. Her er en oversigt over de vigtigste (klik øverst til højre for at se alle). Tryk på det understregede for at komme til dokumentet.
Efternavnes historie og udvikling er ganske godt beskrevet i hæftet "Efternavnet historie" fra Københavns Universitet. Her findes der svar på mange af de spørgsmål, man kan have om efternavnes herkomst.
Nyere danske navne er kort beskrevet af Georg Søndergaard i to bøger: En bog om efternavne og en bog om fornavne.
De ældste danske navne er kortlagt i to store bind - et bind om efternavne og et bind om fornavne.
Der har været mange navnelove, men en afgørende kom i 1904.
Igennem mange år havde det offentlige forsøgt at få befolkningen til at tage særlige efternavne i stedet for -sen navne. I 1904 blev der åbnet mulighed for navneforandring. Der var flere muligheder for at få et nyt slægtsnavn. Et navn kunne bevilges, hvis ansøgeren dokumenterede, at navnet havde været almindeligt brugt i slægten gennem flere generationer eller hvis ansøgeren havde indhentet tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet. En anden mulighed var, at vælge et helt nyt navn, som ikke tidligere havde været brugt i landet. I den forbindelse blev der udarbejdet en liste med flere tusinde forslag til nye slægtsnavne. Samtidig blev der lavet en liste med forbeholdte, dvs. beskyttede efternavne, som andre ikke kunne få.
Forarbejdet til navneloven findes under titlen "Dansk Navneskik", der er en god kilde til mere indgående viden om navnes historie. Den omtalte liste over foreslåede, nye slægtsnavne findes under titlen "Navnebog til Vejledning ved Valg af nye Slægtnavne".
Mange familier kan således konstatere, at slægten fik et nyt efternavn i årene efter 1904. For Københavns vedkommende skulle ansøgninger om navneændring sendes til Københavns Overpræsidium. Her er et sæt navnebøger med oplysninger om ansøgninger lagt online. De er håndskrevne og derfor desværre ikke søgbare, men indførsler er anført kronologisk og tit vil en dato for navneændring være anført i kirkebogen.
Man kan dog ikke uden familiens godkendelse tage et beskyttet efternavn. To lister med beskyttede efternavne findes online:
Bibliotek (at) slaegt.dk
Åben: Mandage og torsdage efter aftale
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
