Trøst-Hansen satte i 1917 et arbejde i gang, som skulle dokumentere samtlige sogne i Danmark, både hvad angik kirker og skoler og respektive ansatte, daværende og tidligere, kaldet: Danmarks Kirker og Skoler.
Arbejdet blev dog aldrig færdiggjort, men omfatter dog ca. 850 ud af landets ca. 2.000 sogne. Resultatet for de sogne, der blev færdige, er en planche med billeder i god opløsning af lærere, præster, skoler og kirker i hvert sogn.
Sognekortene findes skannet og kan ses på hjemmesiden skolehistorie.dk (et digitalt skolemuseum). Her er de ordnet efter navnene på sognene, men der er ingen søgemuligheder.
Danskernes Historie Online har i et samarbejde med Skolehistorie ved Aarhus universitet transskriberet sognekortene, så disse er blevet søgbare. Databasen indeholder de 36.748 personer og bygninger, som er nævnt på 856 sognekort. Det giver altså mulighed på at søge på personnavne, sognenavne, titler m.v. for hurtigt at kunne finde fotografier og andre oplysninger på de pågældende personer.
Bibliotek (at) slaegt.dk
Åben: Mandage og torsdage efter aftale
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes