Nyheder fra
Danskernes Historie Online

24. juni 2024: 

Danskernes Historie Online har afsluttet digitalisering af 237.000 kartotekskort fyldt med dansk søfartshistorie. Hermed er et unikt redskab til information om danske skibe, søfolk, rederier m.v. tilgængeligt for søgning for alle interesserede i søfart.

Dette omfattende kartotek er centralt i besvarelser af spørgsmål om dansk søfartshistorie. Det er som et kæmpe indeks til søfartshistorien. Kartoteket er nu online, og man kan via alfabetisk søgning slå op i kartotekskortene. Slår man op på navnet på fx et skib eller en skipper, får man oplysninger om vedkommende, og der vil i de fleste tilfælde være en reference til, hvor man kan finde flere informationer om emnet.

Kartoteket kaldes populært for ”Die Elisabeth”. Det var Elisabeth Henningsen, hustru til museums-direktøren ved M/S Museet for Søfart, der igennem 1960’erne og 1970’erne arbejdede på et fantastisk projekt hos museet. Hun gik uoverskuelige mængder af arkivkasser, protokoller, journaler, havnepapirer og meget andet igennem, og hver gang hun stødte på navnet på et skib, et besætningsmedlem eller en reder, så skrev hun det ned på et kartotekskort, som regel med en henvisning til den originale kilde.

Danskernes Historie Online har skannet hvert eneste kort til en billedfil, og de 237.000 kort vises i en billedviser på Danskernes Historie Online’s hjemmeside: slaegtsbibliotek.dk/databaser/soefartshistorie. Her slår man op under begyndelsesbogstavet for det navn, man søger efter. Herefter kan man vælge alfabetisk efter de næste bogstaver, og til sidst bladrer man igennem kortene, til man finder det, man leder efter.

25. april 2024: 

ENIGMA, Museum for post, tele og kommunikation, og Danskernes Historie Online har indgået en omfattende aftale om retro-digitalisering af landets telefonbøger, der befinder sig hos ENIGMA. Hermed bliver en afgørende kilde til dansk personalhistorie tilgængelig online.

I mange år har online-adgang til vejvisere og telefonbøger været sporadisk og usystematisk, og det har gjort det vanskeligt for historikere, slægtsforskere og andre at finde personers bopæle gennem denne type kilder. Dette projekt vil forbedre mulighederne betydeligt.

Danskernes Historie Online står for digitaliseringen, og der startes med Rigstelefonens telefonbøger fra 1928 til 1980erne. Rigstelefonen blev benyttet til afvikling af telefonsamtaler mellem landsdelene og mellem rigstelefoncentralerne. Telefonabonnenter fik dermed mulighed for hurtigere afvikling af langdistancesamtaler.

Rigstelefonens telefonbøger indeholder både telefonnumre, navne, adresser, titler og andre personalhistoriske oplysninger for abonnenter fra hele landet.

Senere kom de regionale telefonselskaber som KTAS, JTAS, Fyns Telefon, Tele Sønderjylland m.fl., og deres telefonbøger bliver de næste i rækken af telefonbøger, der kommer online. Af disse findes KTAS telefonbøger frem til 1965 online hos ENIGMA, men en række af dem er i dårlig kvalitet og vil blive skannet på ny.

Projektet bliver det hidtil største digitaliseringsprojekt hos Danskernes Historie Online. ”I årtier har historikere og slægtsforskere efterspurgt online adgang til historiske vejvisere og telefonbøger. Dette bliver det første og største projekt med en landsdækkende samling af telefonbøger. Dermed bliver en af de få offentlige kilder til at spore folks bopæle år for år tilgængelig for almenheden”, udtaler Per Hundevad Andersen, leder af Danskernes Historie Online.

Eva Wistoft Andersen, museumsinspektør hos ENIGMA, udtaler, ”Vi er meget glade for samarbejdet med Danskernes Historie Online. Det er hverken en let eller lille opgave – selv om telefonbøger blev trykt i meget store oplag, er der næste ingen tilbage, fordi gamle telefonbøger bliver afleveret til genbrug eller kasseret. 

Scanningsopgaven kan ikke automatiseres, men kræver at telefonbøgerne vendes blad for blad og scannes.  Vi glæder os til at kunne sprede museets viden endnu længere ud i landet, ja i hele verden, end vi kan i dag”.

25. marts 2024: 

Danskernes Historie Online er Danmarks største projekt inden for retro-digitalisering af historisk litteratur. Biblioteket publicerer i stigende grad også ny litteratur fra forfattere, der har behov for en platform til elektronisk udgivelse af deres historiske værker.

Danskernes Historie Online annoncerer nu et dedikeret forlag – Danskernes Historie Publish – der fremover står for den del af aktiviteten, der handler om udgivelse af ny litteratur. Der vil primært være tale om litteratur inden for lokal- og personalhistorie, og bøgerne gøres tilgængelige på hjemmesiden dhpublish.dk.

For at blive udgivet på Danskernes Historie Publish skal bøgerne være nye udgivelser og overholde en række kvalitetskrav. Til gengæld er publicering og markedsføring gratis, og bøgerne stilles frit til rådighed for alle interesserede til download. De titler, som forlaget udgiver, har desuden det fortrin, at de kan downloades gennem bibliotekernes fælles søgeplatform, bibliotek.dk, foruden bibliotekets egne søgemuligheder.

11. december 2023: 

Det er en misforståelse, at det kun er adelen, der har våbenskjolde. Mange andre har gennem tiden fået udarbejdet et våbenskjold til familien. Det er blandt andet slægtshistorikere, borgerlige familier, militærpersoner, bogsamlere (Ex Libris) og danskere i al almindelighed.

Danskernes Historie Online publicerer i dag en database med 8.000 danske våbenskjolde, der gør det muligt at finde de våbenskjolde, som familierne har antaget – også personer med almindelige navne som Andersen, Jensen og Nielsen.

Der er tale om digitalisering af en samling af kartotekskort med våbenskjolde, som heraldikeren Ole Rostock udarbejdede gennem mange år frem til sin død i 1995. De blev derefter afleveret som privatarkiv til Rigsarkivet.
Man kan fra i dag søge efter slægtens våben gennem siden: slaegtsbibliotek.dk/slaegtsvaaben. Her har man mulighed for at indtaste et familienavn og se de slægtsvåben, som familier med dette navn har antaget.

Der er også mulighed for at søge ”omvendt”. Det vil sige ud fra udseendet af et våbenskjold, kan man bestemme, hvilken familie, der har det pågældende våbenskjold. Det er muligt, fordi Ole Rostock har struktureret sit kartotek efter de elementer, der indgår i våbenskjoldet. Som eksempel kan man finde familien, der har haft et todelt våbenskjold med roser som symboler.

Derved er databasen helt unik, idet der ikke findes andre værktøjer, der tillader identifikation af våbenskjolde ud fra udseendet.

Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond samt private sponsorer og med tilladelse fra Rostock-familien og Copydan VISDA.

20. november 2023: 

Biblioteket ”Danskernes Historie Online” tilbyder nu mere end 40.000 online titler inden for litteratur om danskernes historie – helt frit tilgængelige for alle danskere på slaegtsbibliotek.dk.

Danskernes Historie Online er Danmarks største projekt inden for digitalisering og tilgængeliggørelse af litteratur om de mange emner, og vi stiller de mange titler til rådighed for den danske befolkning – kvit og frit.

Ikke bare digitaliserer biblioteket langt mere historisk faglitteratur end fx Det Kongelige Bibliotek, men værkerne spænder helt fra 1500-tallet og frem til dette års udgivelser. Det er derfor endnu mere bemærkelsesværdigt, at det store projekt helt varetages af frivillige, der ikke får nogen løn for indsatsen.

”Det er tankevækkende, at det er frivillige, der står for det største digitaliseringsprojekt af vores fælles kulturarv, og ikke en offentlig kulturinstitution. Fx digitaliserer Det Kongelige Bibliotek også ældre litteratur, men færre titler og kun udgivelser frem til for 100 år siden”, udtaler Per Hundevad Andersen, der er leder af Danskernes Historie Online.

Historikere og brugere er begejstrede for det frivillige projekts arbejde:

Poul Duedahl, historiker, kendt fra tv og prisbelønnet forfatter siger, ”Danskernes Historie Online er efterhånden det bedste og letteste sted at skaffe sig hurtigt adgang til historisk litteratur. Mængden af online-titler om danskernes historie er ganske enkelt enestående og vokser dag for dag”.

Bjørn Westerbeek Dahl, historiker og formand for Selskabet for Københavns Historie siger, ”Danskernes Historie Online har udviklet sig til STEDET for søgning efter historisk litteratur”.

21. august 2023: 

Slægtsforskernes Bibliotek hedder nu ”Danskernes Historie Online”.

Vi ændrer navnet, fordi ”Danskernes Historie Online” langt bedre beskriver Danmarks største digitaliseringsprojekt inden for faglitteratur såsom lokal-, personal- og slægtshistorie:

• Danskernes historie fordi bibliotekets emneområder er langt bredere end blot slægtslitteratur.
• Online fordi biblioteket først og fremmest er et digitaliseringsprojekt.

I mere end 10 år har Danskernes Historie Online digitaliseret litteratur, der handler om almindelige danskeres liv og tilværelse, og der er nu ca. 37.000 titler online, der frit kan anvendes af alle. Sidste år var der 1,2 mio. downloads, og dette tal bliver højere i år, blandt andet fordi en stor del af titlerne nu er tilgængelige via bibliotekernes søgeside bibliotek.dk. Se eksempler på næste side.

Der er tale om litteratur, der i stor udstrækning ikke findes andre steder og slet ikke findes online. Efter overtagelse af bl.a. Genealogisk Samling ved Frederiksberg Bibliotek og en del af biblioteket fra Rigsarkivet, herunder Hærens Arkivs Bibliotek, råder biblioteket over litteratur, der stort set ikke er tilgængelig andre steder i Danmark. Samtidig tillader en aftalelicens med Copydan, at en stor del af denne litteratur kan gøres tilgængelig digitalt.

Sammen med det nye navn lancerer vi en ny hjemmeside (slaegtsbibliotek.dk) og et nyt logo.

”Det tager den samme tid at digitalisere en bog, uanset om 10 eller 10.000 personer ender med at downloade og læse den. Det store arbejde, som de mange frivillige ved biblioteket udfører, bør derfor komme alle danskere til gode. Vi arbejder for at gøre vores online-samling kendt af og tilgængelig for den danske befolkning bredt”, udtaler Per Hundevad Andersen, leder af Danskernes Historie Online.

12. juni 2023: 

Hvis man som biblioteksbruger interesserer sig for lokal- eller personalhistorie, er livet blevet noget sjovere. Når man fremover anvender folkebibliotekernes søgemaskiner – såsom bibliotek.dk – får man også adgang til 15.000+ titler online, som frit kan downloades.

Det skyldes et samarbejde mellem Slægtsforskernes Bibliotek, folkebibliotekerne og DBC. Samarbejdet betyder, at Slægtsforskernes Bibliotek er godkendt som ekstern datakilde for folkebibliotekerne, og de nødvendige dataoverførsler er nu gennemført. Bestanden af online-titler bliver forøget med tusindvis af bøger årligt fremover.

Slægtsforskernes Bibliotek er Danmarks største digitaliseringsprojekt inden for lokal- og personalhistorie. Gennem de seneste 10 år er mere end 35.000 titler blevet gjort tilgængelige online, og det er en stor del af disse, der nu også kan ses gennem bibliotekernes systemer. Emnerne omfatter blandt andet slægtsbøger, biografier, stater, bybeskrivelser, sognebøger, amtshistoriske årbøger, topografi og meget andet.

”Det er en fornøjelse, at det store arbejde, de frivillige ved biblioteket udfører med at gøre vores kulturarv tilgængelig for alle, nu også stilles til rådighed for alle danskere gennem folkebibliotekerne”, udtaler Per Hundevad Andersen, leder af Slægtsforskernes Bibliotek.

27. februar 2023: 

Slægtsforskernes Bibliotek og M/S Museet for Søfart vil digitalisere 250.000 kartotekskort fuld af dansk søfartshistorie. Kartoteket er et unikt redskab til information om danske skibe, søfolk og rederier.

Der gemmer sig en skat under jorden i Helsingør, nemlig en gigantisk database over danske skibe, søfolk og vigtige steder. De værdifulde oplysninger er dog ikke digitale, men er omhyggeligt skrevet i hånden eller på maskine på en kvart million små kartotekskort, og nu bliver den søhistoriske skat digitaliseret og tilgængelig for alle.

Kartoteket kaldes populært for ”Die Elisabeth”. Det var Elisabeth Henningsen, hustru til museums-direktøren ved M/S Museet for Søfart, der igennem 1960’erne og 1970’erne arbejdede på et fantastisk projekt. Hun gik uoverskuelige mængder af arkivkasser, protokoller, journaler, havnepapirer og meget andet igennem, og hver gang hun stødte på navnet på et skib, et besætningsmedlem eller en reder, så skrev hun det ned på et kartotekskort, som regel med en henvisning til den originale kilde. De små kartotekskort samlede hun i skuffer, der kom i kartoteksskabe.

Dette omfattende analoge opslagsværk er centralt i besvarelser af spørgsmål om dansk søfartshistorie. Det er som et kæmpe indeks til søfartshistorien, og museet modtager årligt tusindvis af henvendelser, hvor opslag her kan være til hjælp. Derfor er det afgørende, at kartoteket gøres tilgængeligt gennem en digitalisering. Alle interesserede vil således fremover kunne lave opslag i kartoteket og derigennem finde frem til historiske oplysninger om skibe, besætningsmedlemmer, rederier og andet.

Slægtsforskernes Bibliotek står for digitalisering og har stor erfaring med at skanne og tilgængeliggøre historiske materialer. Projektet vil gennemføre en transskribering af kartotekskortene ind i en søgbar database. Hermed vil det blive muligt hurtigt at søge efter bestemte navne, begreber og personer på tværs af hele registeret.

Projektet kommer til at foregå over en længere periode ved hjælp af såkaldt ”crowdsourcing”, hvor alle interesserede kan bidrage ved at indtaste teksten fra en selvvalgt stak digitaliserede kartotekskort. Metoden er velkendt inden for slægtsforskning, og både Slægtsforskernes Bibliotek og M/S Museet for Søfart har et omfattende netværk inden for søfartsinteresserede.

”På M/S Museet for Søfart er vi meget glade for denne mulighed for at kunne nå bredere ud med vores indgang til Danmarks både dybe og brede søfartshistorie. Derfor støtter vi varmt op om muligheden for at gøre det ellers lukkede kartotek til en åben database til glæde for alle,” siger museumsinspektør Benjamin Asmussen, M/S Museet for Søfart.

Leder af Slægtsforskernes Bibliotek, Per Hundevad Andersen, udtaler, ”Vi er begejstrede over, at vi med vores store erfaring inden for digitalisering af Danmarks kulturarv kan bidrage til at gøre dette meget værdifulde redskab for søfartshistorien tilgængelig for alle”.

Projektet støttes økonomisk af A. P. Møller Fonden (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal).

10. oktober 2022: 

Trøst-Hansen skabte i starten af 1900-tallet 856 sognekort med fotos i høj kvalitet af præster, lærere, kirker, præstegårde og skoler. Hidtil har man kun kunnet finde disse digitale sognekort via navnet på sognet.

Sognekortene findes skannet og kan ses på hjemmesiden skolehistorie.dk (et digitalt skolemuseum). Her er de ordnet efter navnene på sognene, men der er ingen søgemuligheder.

Vi har i et samarbejde med Skolehistorie ved Aarhus universitet transskriberet sognekortene, så disse er blevet søgbare. Databasen indeholder 36.748 personer og bygninger. Det giver altså mulighed på at søge på personnavne, sognenavne, titler m.v. for hurtigt at kunne finde fotografier og andre oplysninger på de pågældende personer. Se den søgbare database her.

22. september 2022: 

For første gang kan man nu søge i næsten hele Bovrup-kartoteket i en online database. Det er Slægtsforskernes Bibliotek og Danske Slægtsforskere, der efter 4 års arbejde udgiver databasen med medlemmerne af det danske nazistparti, DNSAP. Databasen indeholder næsten 19.000 personer ud af den samlede liste på godt 22.000 personer – de resterende har enten ikke været afdøde i 10 år (GDPR) eller deres identitet har ikke kunnet fastslås entydigt med sikkerhed.

De 4 år har været anvendt til at øge kvaliteten af data væsentligt. Personernes navne og fødselsdatoer er således blevet verificeret ved brug af folketællinger og kirkebøger. Det er således den mest præcise kilde til dato over medlemmerne af nazistpartiet. Man kan i databasen blandt andet søge på navn og bopæl, og som resultat får man fx indmeldelsesdato i partiet, fødselsdato, stilling og bopæl.

Databasen kan ses her.

31. juli 2022: 

Der er i denne måned indgået aftale mellem Slægtsforskernes Bibliotek og Historisk Samfund for Sønderjylland om digitalisering af det kendte Sønderjysk Månedsskrift. Dette tidsskrift har samfundet udgivet siden 1924, og med ca. 10 numre om året er der tale om omkring 1.000 numre.

De første 200 numre af tidsskriftet er allerede digitaliseret, og mange flere følger de kommende måneder.
Vi er rigtig glade for dette fælles projekt, da tidsskriftet er fyldt med både personalhistorie og lokalhistorie.

De nuværende online numre ses her.

22. juni 2022: 

Slægtsforskernes Bibliotek annoncerer i dag en ny database over samtlige tildelinger af indfødsret ved lov fra 1850 til 1915. Man kan i databasen søge bl.a. efter navn, fødeland, fødselsår m.v., og som resultat får man oplysninger om, hvornår personens indfødsret blev tildelt (ved lov) og sagens løbenummer.

Der er også en vejledning til, hvordan man finder selve sagen hos Rigsarkivet og et link til den rigtige arkivserie. Databasen er baseret på de endeligt vedtagne love med tildeling af indfødsret og indeholder således ikke samme mangler som databasen på Dansk Demografisk Database.
Den nye database findes på bibliotekets side over databaser.

18. juni 2022: 

Slægtsforskernes Bibliotek modtog i dag en meget stor samling bøger fra Rigsarkivet. Der er tale om en restsamling med bl.a. Hærens Arkivs Bibliotek, der blev pakket ned til os i december inden resten af arkivets bogsamling på Slotsholmen blev kørt væk. Samlingen blev på denne måde reddet, og på grund af bibliotekets lokaleudvidelse kunne containeren i dag modtages i Albertslund efter opbevaring.

Der var tale om næsten 300 store flyttekasser, og alt er blevet sat i reoler – ca. 210 hyldemeter! Vi er glade for på denne måde at kunne redde noget af vores kulturarv - og en stor tak til de svedige frivillige.

20. april 2022: 

En ny video er produceret om arbejdet ved Slægtsforskernes Bibliotek. Den fortæller om baggrunden for biblioteket, og hvordan bøgerne behandles fra de kommer ind, til de kan findes online. Man får også en introduktion til, hvordan man kan søge i biblioteket online samlinger af bøger.

Videoen har en varighed på 6 minutter og kan ses her. Tryk på billedet øverst til venstre og husk at vise videoen på hele skærmen ved at trykke på [  ].

31. januar 2022: 

Slægtsforskernes Bibliotek har annonceret en ny søgemaskine til fritekst-søgning i bibliotekets omkring 2,5 mio. online sider, der findes i mere end 16.000 titler. Biblioteket har samarbejdet med Site Search 360 om udviklingen af søgefunktionen, der dækker ALLE online titler (dog undtagen visse med håndskrift).

Det er en markant forbedring af den tidligere søgefunktion, der var baseret på Google. Desværre bestemmer Google selv, hvad de vil vise ved søgninger, og det har langt fra været tilfredsstillende med alt for få resultater.
Prøv selv den nye super søgefunktion her.

16. januar 2022: 

Der er et stort behov for udvidelse af biblioteket, således at der bliver plads til det stigende antal frivillige og de nye samlinger, der indgår i bibliotekets fokusområder. Alene i 2021 modtog Slægtsforskernes Bibliotek enestående samlinger af litteratur fra Genealogisk Samling på Bibliotek Frederiksberg og Rigsarkivet. Sidstnævnte omfattede en overdragelse af Hærens Arkivs Bibliotek, der pt. må opbevares på fjernlager. Der er allerede i år modtaget de første henvendelser om redning af unik litteratur inden for bl.a. personalhistorie, herunder i forbindelse med Falcks nedlæggelse af deres historiske bibliotek.

Det er blevet muligt for Danske Slægtsforskere at tilkøbe 207 m2 velegnede lokaler, der ligger direkte i forlængelse af bibliotekets nuværende lokaler i Værkstedsgården 15, 1. sal. Disse lokaler vil omtrentlig fordoble bibliotekets areal, men forudsætter en større investering til købet. Danske Slægtsforskere bidrager selv med et stort kontantbeløb, men indbyder også bibliotekets støtter til at deltage med lån til dækning af købet. Lånene sker gennem platformen Lendino og tilbagebetales over 5 år.

Læs mere om mulighederne for at deltage som långiver på Lendinos side.

27. november 2021: Slægtsforskernes Bibliotek annoncerer i dag åbningen af online-adgang til en vigtig del af dansk skolehistorie.

Biblioteket startede i år projektet Dansk Skolehistorie. Projektet digitaliserer omkring 40.000 hæfter med årbøger, indberetninger, eksamensinvitationer, skoleblade m.v. fra de danske gymnasiale uddannelser - fra de ældste latin- og katedralskoler til nutidens gymnasier. Der er også beretninger fra realskoler, højskoler, efterskoler, forberedelseskurser, husholdningsskoler, seminarier og meget mere.

Beretningerne kan blandt andet indeholde fortegnelser over lærere, undervisningsplaner, elevfortegnelser, dimitterede og eksamensresultater.

De første ca. 2.000 titler er allerede online – og digitaliseringen af alle 40.000 hæfter forventes afsluttet i 2023.

Samlingen stammer oprindelig fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), inden det kom til det nu nedlagte Dansk Skolemuseum, og den levede en årrække en skjult tilværelse i over 100 flyttekasser hos Sønderjysk Skolemuseum. I 2020 blev flyttekasserne af Sønderjysk Skolemuseum overdraget til Slægtsforskernes Bibliotek med henblik på digitalisering.

Samlingen tilgås her.

På hjemmesiden kan man søge i samlingen af hæfter, lige som man kan slå op, hvad der pt. er online for hver skole.

28. september 2021: Slægtsforskernes Bibliotek har digitaliseret 17 bind af Kancelliets Brevbøger dækkende perioden fra 1642 til 1660. Serien er uddrag af skrivelser fra Danske Kancelli, omfattende blandt andet forordninger og domme med henvisninger til, hvor de er trykt.

Dermed kan hele serien på 39 bind og mere end 27.000 sider tilgås online.

Du finder det på under Samlinger og Kilder. Eller direkte med dette link: www.kancellietsbrevboeger.dk.

13. august 2021: Rigsarkivets brug af Slotsholmen synger på sidste vers - alle medarbejdere er flyttet til Kalvebod Brygge, og på et tidspunkt flytter Folketinget ind i de gamle bygninger. Nu skal resterne af det store bibliotek, som Rigsarkivet havde på Slotsholmen, afvikles. Allerede i 2018 fik Slægtsforskernes Bibliotek overdraget den del, der var den personalhistoriske samling.

Rigsarkivets ledelse besluttede, at Slægtsforskernes Bibliotek, Det Kongelige Bibliotek, SDU og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig fik lov til at udtage bøger fra restsamlingen. Den 12. august pakkede 10 frivillige fra biblioteket ca. 150 flyttekasser med bøger på Slotsholmen. Vi prioriterede lokalhistorie, bøger med personalhistorisk relevans, opslagsværker, vejvisere, militærhistorie, stater og visse andre områder.

De 150 kasser svarer vel til 4.000 bøger, der den 13. august blev kørt af en fragtmand til Slægtsforskernes Bibliotek i Albertslund, hvor de i første omgang bliver opbevaret på lageret. Efterhånden, som det bliver muligt, bliver bøgerne registreret i bibliotekssystemet.

Med denne nye samling forventer vi, at den samlede bestand af bøger når op på omkring 45.000, hvoraf omkring 10.000 er digitaliserede.

3. juni 2021: 554 dage efter underskrivelse af aftalen med Bibliotek Frederiksberg om overdragelse af den ikoniske Genealogiske Samling er den ankommet til Slægtsforskernes Bibliotek i Albertslund.

Samlingen på skønsmæssigt 5.000 slægtsbøger plus diverse var bestemt værd at vente på, også selv om de 130 kasser skulle bæres på 1. sal! Samlingen er nu reddet og registrering af bøgerne påbegyndes.

Genealogisk Samling er et vigtigt supplement til bibliotekets eksisterende samlinger af personalhistorisk litteratur. De udgør nu den absolut største og mest komplette samling af bøger inden for disse emner.

Målet er at digitalisere de mere end 40.000 titler, som biblioteket råder over - og flere tusinde slægtsbøger er allerede online. Søgefunktioner til biblioteket ses her.

25. maj 2021: Den 5. september 2013 lagde Slægtsforskernes Bibliotek den første titel online, et notat om kirkebøgerne fra Københavns Kommunehospital. I dag, den 25. maj 2021, passerede biblioteket så titel nummer 10.000 online, en bog om slægten Sabroe.

Biblioteket er med 10.000 titler langt den største online-samling af bøger inden for disse emner. Den nuværende prognose er, at biblioteket passerer 20.000 online titler allerede i 2024. Og der er nok at tage af – den fysiske samling af bøger, der befinder sig i Slægtsforskernes Bibliotek i Albertslund, tæller mere end 40.000 titler.
Arbejdet med bibliotekets projekter varetages alene af frivillige, og der er pt. 25 sådanne tilknyttet Slægtsforskernes Bibliotek.